Historie

De første heste af belgisk race indførtes til Danmark i perioden 1880-1900. Det var på Sjælland, de gjorde deres indtog. Mastodonterrne, som de blev kaldt af andre racers ejere, var i starten ikke særlig velsete på dyrskuerne. Godsejerne kunne imidlertid se fordelene ved den store trækhest, og mange små lokale avlsforeninger skød op.
Også på Fyn vandt belgierne indpas, og der opstod mange små lokalforeninger. Ved sammenlægning af disse, blev Fyns Belgisk Hesteavl stiftet i 1917 med godsejer Jes Jessen, Løgismose som formand, og i 1919 gik man sammen med avlerne på Sjælland om at ugive en fælles stambog. Den udkom første gang i 1921 og indeholdt fra Fyn stamtavler for 32 hingste og 125 hopper.
I 1924 dannedes i Sønderjylland, Slesvisk Belgisk Hesteavlsforening og i 1925 kom så også Jylland med, og foreningen Belgisk Hesteavl Jylland var en realitet. Dette skete ved et bestyrelsesmøde i Fredericia d. 6. juni, hvor forretningsudvalget for den fynske forening, var til stede med kyndig rådgivning.
Den nye forening, med Peter Hjortkær som formand, lagde nu ud med frisk mod, og det blev vedtaget at holde hingstekåring i efteråret 1925, så vidt muligt sammen med jyderne. Dette skulle dog vise sig at være udtryk for en vis selvovervurdering, idet belgierne bestemt ikke skulle mænge sig med jyderne, og man måtte se sig henvist til en plads i skyggen. Man tabte dog ikke modet af den grund, men afholdt så selv hingstekåring på Koldinghus´s ridebane den 10. november samme år. Der blev kåret 6 hingste. Den første hoppekåring fandt sted i 1926.
I 1927 dannes landsforeningen Dansk Belgisk Hesteavl med Godsejer Jes Jessen Løgismose som den første formand. Der blev nu sendt ansøgning til De Samv. Jyske Hesteavlsforeninger om fremstilling af belgiske heste til bedømmelse og præmiering. Efter nogen betænkningstid blev der i 1929 givet tilladelse til dette, og samme år kåres der på Fyn og i Jylland tilsammen 28 hingste og 53 hopper.
Under 2. verdenskrig kom der gang i en omfattende eksport af belgier til Tyskland. Dette betød at der blev tillagt rigtig mange heste med eksport for øje, og i 1946 kulminerer kåringerne med 1535 hopper og 125 hingste.
Med krigens afslutning og importstop fra Tyskland, blev der ne et betydeligt overskud af heste i Danmark, og Hesteeksportudvalget startede nu op med propr. Ole E. L. Olesen Agernæs som formand. Med økonomisk rygstød fra Marshallplanen kom der skred i tingene. Således blev der i 1946 reduceret med ca. 100.000 stk. I 1945 bedækkedes 126.000 hopper, men i 1946 kun 81.000. Med Marshallplanen kom også den "lille grå Ferguson", der overtog slæbet i markerne, og Hestene blev efterhånden et sjældent syn. Det blev nu trange kår for belgieravlen i Danmark, men heldigvis var der nogle avlere, der holdt ved, og i dag kan vi glædes over en lille fremgang i avlen i Danmark.
Der er et godt samarbejde de hollandske og belgiske avlsforbund og D.B.H. imellem, hvilket betyder at der er rig mulighed for at forbedre avlen med det store avlsmateriale, der hermed er til rådighed.
I dag bruges belgierhesten mest som fritids og hobbydyr.Dens rolige temperament gør at den, trods sin størrelse, er nem at omgås og kan anvendes både som ridehest og kørehest.